Penge fra Novo Nordisk Fonden redder liv i flygtningelejr i Uganda
IAS DK har modtaget næsten 700.000kr. fra Novo Nordisk Fonden (NNF) til Kyangwali-flygtningelejren i Uganda. Her bor både flygtninge fra Sydsudan og den Demokratiske Republik Congo, som har brug for mad og rene toiletter.
I det nye projekt får congolesiske flygtninge undervisning i hygiejne, som mindsker risikoen for at blive syg og i værste fald dø. Det er med til at opretholde og redde liv. Derudover vil familier, som har børn med særlige behov, få hjælp til at finde et sikkert sted at bo i lejren.
Ebola koster liv
Den meget smittefarlige og dødelige sygdom ebola har kostet mindst 500 livet i det nordøstlige Congo. Udover etniske konflikter flygter congoleserne altså også fra ebola. Derfor er det endnu vigtigere, at risikoen for at få Ebola i flygtningelejren reduceres så meget som muligt. Congoleserne har traumer nok med sig. Derfor bliver de tjekket for symptomer, når de ankommer til lejren og får at vide, at skal vasker hænder ofte og undgå håndtryk.
Et andet hygiejneproblem er mangel på toiletter. Derfor vil IAS bygge toiletter og bade til 45 familier husholdninger med ialt 180 medlemmer. Desuden vil 295 flygtninge få materialer til at bygge endnu flere toiletter. Flygtningene selv bliver inddraget så meget som muligt i arbejdet, så de får mere ejerskab og passer bedre på toiletterne.
Hygiejne betyder alt
Mange flere toiletter og bade gør det ikke alene. Lokale beboere vil undervise i høj personlig hygiejne. De er allerede trænet i at undervise og går i gang med det samme. De underviser både flygtninge og de lokale, da det er vigtigt at inddrage de lokale. Så føler de sig ikke holdt udenfor og undervisningen får langt større effekt jo flere der hører om sundhed og hygiejne. I alt får næsten 1600 flygtninge og lokale direkte gavn af undervisningen og toiletterne og indirekte vil hjælpen givetvis gavne langt flere.
Projektet går i gang 1. august 2019.